Kunstnere
Vi har samarbejdspartnere med noget på hjerte

Hanne Kjærskov
Hanne Kjærskov er rådgiver, foredragsholder og entreprenør. Hanne er uddannet bankrådgiver og har altid arbejdet med salg og rådgivning for andre og for sig selv. I 2008 opfandt hun som firstmover et net baseret auktionshus Get Through Power for sikring af fornøden konkurrenceudsættelse af elektricitet og gas på detailmarkedet til gavn for solide prisnedsættelser og begunstigelse af lavere elregninger for private og erhvervskunder samt offentlige myndigheder. Hun opfandt samtidig en helt ny udbudsmetode, som i dag anvendes i EU indenfor handel med el og gas for sikring af hurtigere kontraktindgåelser, når det offentlige køber ind. En metode som sikrer handlen både sker i realtid og imødekommer fælles krav om udbud og konkurrenceudsættelse. I dag er Hanne blevet en erfaren healer og udvikler hele tiden nye produkter. Hun arbejder med foredragsholdere og rådgiver om deres muligheder og potentialer, og så effektuerer hun det hele, er hands on og sætter strøm til processen.

Ivan Karadzic
Ivan Karadzic er opvokset i Vedbæk og flyttede til København for at arbejde indenfor salg og med private forsikringer, inden han i 2007 etablerede sig på øen Koh Tao i Thailand. Der udlevede Ivan sin drøm; at uddanne dykkerinstruktører i den udfordrende disciplin teknisk dykning, først som ansat og siden med egen virksomhed Koh Tao Tec Divers. I juni 2018 blev 12 drenge og deres fodboldtræner fanget i en grotte i det nordlige Thailand, og Ivan hastede afsted for at bistå redningsaktionen på opfordring fra den thailandske regering, der havde meget brug for den specielle viden og erfaring, Ivan har, så alle kunne komme levende ud af grotten. Som bekendt lykkedes opgaven og Ivan sled i mange dage sammen med sine grottedykkerkammerater, og mod all odds fik de børnene og træneren levende ud. Ivan rejser verden rundt og fortæller om de dramatiske begivenheder, som ændrede hans liv.

Lotte Heise
Lotte Heises 30 års jubilæumsshow ”Der kommer stadig flere rynker” er et potpourri med det aller bedste fra årene, der er gået og samtidig noget helt nyt fra den kendte entertainer, tidl. fotomodel, operaelsker, skuespiller og radiovært. Lotte Heises 30 års jubilæumsshow har i 2019 fået nogle år på bagen og stadig for fuld udblæsning, helt som vi forventer, når hun rusker op i alt og alle, og tager fat i stort og småt. Lotte Heise har meget på hjerte og mere at dele med os, hun er uden lige og evig aktuel. Nu igen som rejseleder med klassisk musik på programmet rundt til operahuse i Europa, foruden hun er en knalddygtig radiovært med egne programmer. Lotte er uforlignelig og virker som konferencier og foredragsholder, og er en særdeles erfaren taler om alt det væsentlige i livet.

Jesper Koch
Jesper Koch er uddannet psykolog med speciale i behavioral economics og er i dag en af de mest anerkendte eksperter i neuromarketing. Han har mange millioner kr. erfaring med at opbygge brands fra hele verden og har i den forbindelse opbygget en imponerende viden om, hvordan hjernen virker og hvordan du kommunikerer budskaber, der præcist rammer kundens ”købsknap”

Susanne Lykke
Susanne Lykke er født i 1972 og oprindeligt fra Hørsholm. Susanne Lykke har i 2016 skrevet og udgivet en selvbiografisk roman ”Mærket” som handler om at leve med en psykopat. I efteråret 2017 kommer Susanne Lykke rundt i hele landet med sit nye foredrag ”Hvordan slår man op med en psykopat”