Mere om
Hanne Kanzento
At rejse er at leve
Jeg er begejstret for at rejse – både i betydningen at tage på ferie og at tage på en indre rejse. Det sidste er en ongoing Tour de Hanne. Mine ferier elsker jeg, især når min familie er med. Det skal helst være dem alle sammen på én gang, så det er de store huse, der skal i brug.
Senest havde jeg fornøjelsen af at være på 5 græske øer gennem 14 dage med mine to voksne børn – en rigtig dejlig tur. Grækenland kan nemlig så meget, og jeg bliver aldrig færdig med at opleve landet. Øerne er så forskellige, og jeg elsker bare det at være på tur på den måde: først med fly og så med båd.
Norge er en anden favorit for mig. Min norske familie bor i Sydnorge og i Oslo, men har hytter mange steder i Norge, så jeg har set meget forskelligt i mit liv. En strabadserende tur i fjeldet med godt med smertestillende (fordi jeg ikke er i god form) og hjemkomst til en god middag med bobler og vin i hytten – det er lykken for mig. Der tager jeg luft ind for lang, lang tid.
Den indre rejse har været lang og vil altid være det. I 2017 tog jeg et skelsættende valg og blev Reiki Healer. Hvis du ikke ved, hvad du skal, vil jeg varmt anbefale dig at blive Reiki Healer. Jeg forstår faktisk ikke, at Reiki Healing ikke er på skoleskemaet – det er desuden den mest geniale forretningsplan! Når du healer, tager du energi ned fra universet og fylder dig selv op først, før energien går videre til andre. For mig er det ikke afgørende, hvorvidt du er enig eller uenig i mine betragtninger om rejser. Jeg siger bare, at healing er godt.
At være eller ikke være
Klartseende betyder for mig, at jeg kan se en lille film, eller at jeg får billeder i flæng på min nethinde – for det meste uden jeg beder om det. Det kan være meget forstyrrende og nogle gange fuldkommen malplaceret i forhold til, hvor jeg er den pågældende dag. I mit liv har der været episoder, hvor jeg godt kan grine af det bagefter, men lige når det sker, er det måske ikke det allersjoveste. Det er bare noget, der sker, og som altid tager min opmærksomhed.
Jeg er særligt sensitiv over for lyde og mærker denne sensitivitet meget ved eksempelvis kulde, blæst og træk. Jeg er nærmest hysterisk på dette punkt og kan ikke ret godt være i rum, hvor en skuffe står åben, eller hvor døren står og slår i karmen på grund af træk. Jeg har også fundet ud af, at jeg trives helt vildt dårligt, når ting ikke fungerer omkring mig. Tidligere havde jeg en opfattelse af mig selv som meget loose – det er jeg slet ikke.
Jeg kan være mange ting – jeg kan spille på alle tangenter og strækker mig gerne over hele klaviaturet. Samtidig har jeg brug for, at der er styr på tingene. Jeg går gerne forrest for at få styr på tingene; det generer mig ikke at tage teten og gå selv, bare jeg kommer fremad og helst så hurtigt som muligt.
Jeg har gennem mange år diskuteret med mig selv, om jeg egentlig er clairvoyant. Dette har, udover at være tidskrævende, været meget opslidende, for det har også betydet en evig trykprøve og sammenligning med andre – om jeg nu er det “nok”. Og med nok mener jeg tilstrækkeligt! Det er en mur af “er der nok dit og nok dat”, der kan komme op i mig, og det handler om mindreværd. I mit voksne liv er det gået op for mig, at mange har det sådan… Ha ha – det burde måske også snart komme på skoleskemaet.
At stå frem og stå ved mig selv med alle mine evner – og at beslutte at nu vil jeg i skole og få sat det her i system, så jeg bedre kan arrangere, hvornår synene er belejlige – det har været en stor gave, jeg gav mig selv, da jeg blev 50 år.
Hvad fatter gør, er altid det rigtige…
Og jeg ligner også min mor! Mit ophav er – som alle menneskers ophav – en stor del af mig. Fornylig læste jeg på Facebook (under de meget vigtige nyheder), at førstfødte datter er en kvindelig kopi af far. Det vil jeg ikke skrive under på. Men jeg vil gerne stå ved, at min far er en rigtig god far, og jeg aldrig i mit liv har oplevet andet end den største opbakning til alle mine forehavender – og det gælder i høj grad også en lige så stor opbakning fra min mor.
Historisk ved jeg, at jeg har været anderledes, at jeg er anderledes, og der er vi rigtig mange børn, som senere i livet får lejlighed til at se lidt nærmere på dette. Jeg er en heldig kartoffel og har altid været det. Jeg har lært, at kvinder kan selv, vil selv og gør selv, og jeg har lært at spise ordentligt med kniv og gaffel, være selskabelig og spille kort (Spørring Whist).
Min familie har altid stået klar og gør det i en vis udstrækning stadigvæk. Jeg er vokset op i en lille by, som på så mange måder har været afgørende for min opfattelse af verden. Endnu har jeg ikke mødt nogen i mit liv, hvor en “kopi” af den slags ikke boede i min barndomsby, hvor alle kendte alle eller i hvert fald rigtig, rigtig mange. Jeg husker som barn og ung altid at ville lidt mere, lidt tidligere og lidt hurtigere, og mit standardsvar var, hvis det ikke lige var “OK”, at det ikke var mit problem, at jeg var blevet født for sent.
Hannes liv i dag
I dag bor min datter i København, og min søn bor i Aarhus. Mine forældre bor stadigvæk siden 1972 i Spørring, og jeg selv er flyttet fra Hinnerup efter 25 år til Juelsminde, da vandet trak meget i mig, og jeg ville have havudsigt. Det har jeg fået – i panorama. I Juelsminde er der også anderledes. Jeg bor for eksempel i et specielt hus, som i den ene ende er fra 1877, og den anden ende er fra 2001, så jeg selv kan bestemme, hvor jeg trives bedst den pågældende dag.
Jeg har en del plads og kan altid leje et værelse ud, hvis det kniber at finde overnatning i Juelsminde, når der er tryk på efterspørgslen på grund af byens mange aktiviteter. Da jeg flyttede til Juelsminde i januar 2022, kendte jeg ingen mennesker. Det er også forandret i dag, og for tiden arbejder jeg på at blive vinterbader.
Siden januar 2024 var jeg under uddannelse til medie- og clairvoyant rådgiver under ledelse af Bettina Thomsen i Lysets Hus i Aarhus. Den knap 2-årig uddannelse er slut, og Bettina Thomsen er et livsstykke – en fantastisk mentor og en stor kapacitet. Foruden selv at være medie- og clairvoyant rådgiver er hun også healer, coach og uddannet psykoterapeut, og som noget helt særligt, en del af Spiritismens Trossamfund, hvor hun som én af fem må døbe, konfirmere, vie og begrave i trossamfundet, og jeg anbefaler hende som underviser.
Min interesse for udvikling er livsvarig. Sideløbende har jeg taget kurser i England og andre læremestre er Tim Abbott og Billy Cook, fordi det interesser mig at møde ligesindede fra hele verden. Det er berigende for mig at lave en læsning online i Australien eller USA, hvor jeg ikke selv har rejst endnu. Ligesom jeg værdsætter rådgivning af Ole Giber, John Braad, Jasper Søgaard, Ian Elliot, Flemming Bille, Christian Viborg, Annette Edel, Millicentt Rosamunde, Addy Kroggaard Poulsen, Ditte Bregendal Møller, Anni Riise og Gina Allan for at nævne nogle. Det er vigtigt for mig at sparre med andre og dele min energi og være hjælpsom. I can help. Jeg hjælper, er et begreb og en bevægelse for mig.
